Skrevet af Matti Kelmann, Fysioterapeut & Osteopat
25.000 gange dagligt, så ofte trækker vi vejret.
Hovedmotoren for vejrtrækningen, eller åndedrættet, er en muskel kaldet diafragma, også kendt som mellemgulvsmusklen.
Vores vejrtrækningsmuskel, diafragma er den største og vigtigste, men ikke eneste, muskel, der bruges til at trække vejret med.
Det er en tynd muskel, der adskiller brysthulen fra bughulen og ligger mellem vores lunger i maven.
Hvis du har problemer med diafragma vil du ofte opleve smerter mellem skulderbladene, fordøjelseproblemer, irritabel tyktarm, sure opstød, reflux, rygsmerter, lændesmerter, nakkesmerter, spændingshovedpine, hofteproblemer, ribbenssmerter, smerter mellem ribben, smerter under ribben, smerter ved solar plexus, smerter ved dyb vejrtrækning og meget mere.
På denne side kan du læse om alt ovenstående og mere til. Er du mere interesseret i en kort forklaring på video,kan du se vores gennemgang af anatomi og behandling af diafragma ved at klikke her.
Diafragma har, via bindevæv, både indflydelse på lunger, hjerte, abdominale organer, tarme og ikke mindst de dybe muskler i både ryg og mave samt bækkenbundens muskler. Når musklen arbejder, vil det direkte påvirke alle organer, muskler og led i området omkring bækken, ryg, mave og brystkasse.
Årsager til problemer med vejrtrækningmusklen kan være låsninger i lænd, midt-ryg, nakke eller ribben. Men det kan også være stress, for lidt søvn og dårlig kost.
For at trække luften ind i lungerne bruger vi vejrtrækningsmusklen, diafragma, som adskiller brysthulen fra bughulen. I afslappet tilstand buer diafragma opad, i udseende, kan den sammenlignes med en opslået paraply.
Når diafragma trækker sig sammen, skaber det et vakuum i brysthulen hvilket medfører, at lungerne udvider sig, og luft suges ind i brystkassen gennem luftvejene, det vil sige gennem næsen, luftrøret og bronkierne.
Normalt sker denne proces af sig selv, uden at vi behøver at tænke på, at vi skal trække vejret. Den er en del af vores autonome nervesystem.
Vores vejrtrækningsmuskel får signal fra vores phrenicus nerve.
Prenicus nerven udspringer fra de 3 midterste nakkehvirvler C3, C4, C5 (Se billede).
Nerven har et langt forløb fra nakken, ender helt nede i vores vejrtrækningsmuskel, diafragma. På vej derned passerer nerven både halsen, hjerte og lunger.
Phrenicus nerven er både autonomt og vilje styret, hvilket vil sige den på den ene side hjælper til at vi trækker vejret automatisk, men at vi kan ligeledes også med kan styre vores vejrtrækning selv ved f.eks at holde vejret.
Nerven har desuden en stor sensorisk funktion, hvor den hjælper til med at registrere hvordan vævet omkring hjerte-, lunge og bughinden har det.
Problemstillinger f.eks med spændinger omkring diafragma kan sende mange signaler op til central nervesystemet, som kommer ind via nakken.
Dette vil medvirke at nakken spænder op og derved kan der opstå låsninger og spændinger der medfører nakkesmerter.
Som nævnt kan et input fra nerven der går fra nakken til diafragma være årsag til problemer med nakken. Hvis diafragma er irriteret kan det give nakkelåsninger, nakkespændinger, ondt i nakken, ondt i baghovedet og hekseskud og hold i nakken
Men du kan også få problemer med nakken hvis diafragma er spændt. Grundet den facielle sammenhæng fra diafragma via ribben, brystkasse, hals og nakke kan den trække i facierne og derved påvirke hovedets position til en mere fremskudt holdning.
Det kan over tid give nakkegener, nakkesmerter samt hovedpine.
Hvis der opstår nakkesmerter kan disse nemt udvikle sig til nakkespændingshovedpine, som så inddirekte skyldes problemer med Diafragma.
Hvis man er spændt i diafragma, vil det genere den førnævnte phrenicus nerve. Irritationen af nerven fra diaframa vil medføre at der kommer øget stimuli ind til centralnervesystemer, hvilket kan få nakken til at spænde op, da det er her, nerven kommer fra.
Nakkemuskulaturen der hæfter på kraniekanten kan såldedes give spændinger og smerter i kraniekanten, hvilket kan føre til spændingshovedpine. Spændingshovedpine er forresten den mest hyppige form for hovedpine.
Diafragma hæfter som tidligere nævnt på vores ribben, og vores ribben danner ægte ledforbindelser med vores rygsøjle. Det er fra brystryghvirvel 7. til 12, hvilket er et relativt stort område.
Låsninger, blokeringer, spændinger kan opstå i hvirvlerne som følge af spændinger i diafragma. Det vil typiske give murrende, stikkende, eller skarpe smerter i ryggen hvilket senere kan udvikle sig til kraftigere jag og endda hekseskud i brystryggen.
Det kan gøre brystryggen stiv og rigid hvilket kan påvirke hele rygsøjlen og medføre lændesmerter, låste lænde hvirvler, ondt i lænden, evt discus prolaps og meget mere.
Diafragma hæfter også på vores lændehvirvler og kan derfor give lændesmerter såsom hold i lænden, låsninger i lænden, akut hold i lænden, lændesmerter, jag i lænden, stivhed i lænden, discus prolaps, discus protutioner mm.
Diaframa har to meget lange muskelstrøg der hæfter på vores 2. og 3. lændehvirvel, det er giver udformingen som en paraply, hvorfor den også ofte omtales som paraply musklen.
Vores åndedrætsmuskel er den primære motor for organers bevægelighed i forhold til hinanden i maven, også kaldet motilitet.
Når du trækker vejret dybt ind vil diafragma stemple ned og maven vil blive spilet ud. Når du slipper vejrtrækningen, vil du automatisk puste ud og maven bliver igen mere flad.
Denne mekaniske er vigtig for fordøjelsen, idet den er med til at fremme bevægeligheden af tarmsystemet, med til at ilte kroppen og især med til at hjælpe tarmenes fordøjelsesbevægelser med transportere indholdet videre.
Hvis man ikke får lavet nok nødvendige dybe vejrtrækninger, kan det påvirke fordøjelsen og ende med at du får spændinger i musklen, som giver smerter lokalt. Stress og dårlig søvn kan være nogle af mange årsager til det problem
Men problemet kan også være medvirkende faktor til mavekolik, forstoppelse, skjult forstoppelse, spændinger i maven og generelle mavesmerter.
Diafragma og vores åndedræt er meget let påvirket af stress.
Har vi en stresstilstand i kroppen, fysisk som psykisk, vil det påvirke vores vejrtrækning.
Ofte vil vejrtrækningen blive meget overfladisk og vores accessoriske vejrtræningsmuskler, som hals muskulaturen og bryst muskulaturen, vil står for åndedrættet.
Det medfører at diafragma ikke bliver ordenligt motioneret og at den derfor kan blive understimuleret. Det kan også påvirke musklen til at blive stiv og uflexibel.
Det kan give smerter i maven, hen over brystkassen og medføre stikkende fornemmelser ved dybe vejrtrækninger.
Hvis stress påvirker din vejrtrækningsmuskel kan det også være at du oplever, at du har svært ved at trække vejret ned i maven og at du kun fylder din brystkasse ved vejtrækning.
Vi kan hjælpe med dig med at stimulere nerveforsyningen til diafragma via phrenicus nerven. Vi kan hjælpe med at strække og mobilisere ribben, vejrtræningsmusklen og de omkring liggende strukturer.
Vi kan også hjælpe din krop tilbage i bedre balance via vores osteopatiske holistiske behandlingstilgang. Den vil automatisk være med til at stimulere dit åndedræt i en positiv retning.
Nyrene bevæger sig op og ned med vejrtrækningen og jo dybere vejrtrækning, jo mere bevægelse.
Hvis diafragma ikke arbejder optimalt kan du opleve smerter og irritation fra nyrenes placering, især flanke smerter og lændesmerter.
Det kan også påvirke funktionen af urinsystemet og være med til irritation af nyre, urinleder og blære systemet.
Nyrene sidder meget tæt på vores hoftebøjer psos og problemer med diafragma og eller psoas kan derfor også påvirke nyrene og omvendt.
Der er en direkte muskulær sammenhæng mellem diafragma og vores psoas.
Så har du dybe hoftesmerter, mavesmerter, menstruationssmerter, lændesmerter, problemer med føleforstyrrelser på forlårene, eller klikkende lyde fra hoften, så kan diafragma være inddirekte årsag. Lige som en spændt psoas kan være årsag til problemer med vejrtrækningen.
I diafragmas anatomi er der nogle små arkader kaldet psoas arkaderne. Det er buer i diafragma der gør plads til psoas. Det betyder at når diafragma arbejder, så glider den ned over psoas musklen og de to er derfor anatomisk forbundet og påvirker hinanden indbyrdes.
Den spændte vejrtrækningsmuskel kan påvirke vores spiserør som går direkte igennem diaframa. Hvis du har sure opstød eller en brændende fornemmelse i halsen kan diafama være årsagen.
Omkring åndedrætsmusklen kan der opstår spiserørsbrok som kan være strukturelt og funktionelt.
Hvis problemet er funktionelt kan vi hjælpe dig af med din reflux eller dine sure opstød ved at behandle diafragma, mavesæk, ribben og spiserøret.
Som osteopater kan vi manuelt behandle dine problemer med diafragma.
Vi vil hjælpe dig at mobilisere og manipulere relevante led og muskler som rygsøjlens led samt ribbenene, sam muskulaturen omkring ryg og ribben, for at frigøre og give mere plads til musklen.
Vi kan hjælpe med at optimere din vejrtrækning ved at behandle nerven der giver signalet. Nerven kommer fra nakken, så hvis du har låsninger, smerter eller problemer med nakken kan det blokere for optimal funktion af diafragma. Vi vil derfor altid undersøge og behandle nakken, hvis du har problemer med din vejrtrækningsmuskel.
Vi vil altid spørge ind til søvn, kost, motion, og stressniveau da det kan være en meget stor indvirkning på funktionen af din vejrtræningsmuskel.
Vi hjælper også med specifikke øvelser for diafragma så du kan få en korrekt dybvejrtræning der er med til at stimulere og forbedre vejrtræning og iltudnytningen i kroppen.
ADRESSER
KONTAKT
Spørgsmål eller booking?
Telefon: 93 888 303
Kontakt os på mail
kontakt@cphosteopati.com
FØLG OS HER
