Joel Rosenfeldt

Aut. Osteopat MSc. Ost. - M.D.O

Aut. Fysioterapeut

joel@cphosteopati.com

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Som osteopat behandler jeg ikke kun dine symptomer, men søger efter årsagen til dine smerter gennem en helhedsorienteret tilgang til kroppen. Gennem manuelle teknikker hjælper jeg dig med at genoprette kroppens naturlige balance og fremme dens evne til selvhelbredelse. Min mission er at give dig en dybdegående undersøgelse samt efterfølgende behandling, der bringer dig tilbage til et smertefrit liv.

Hvordan arbejder jeg?

Ikke to mennesker er ens, og derfor skal behandlingen heller ikke være ens. Der er mange faktorer, der påvirker ens sundhed, og dermed kræver det også en dybdegående undersøgelse, når årsagen til smerterne skal findes. Udover de forskellige fysiske dele af kroppen tages der også hensyn til det psykiske perspektiv i min vurdering.

Det er en høj prioritet for mig at sætte dig ind i årsagen til dine gener og inddrage dig i beslutningerne om eventuelle livsstilsændringer, der kan føre dig mod et liv uden smerter. Her er det også vigtigt for mig, at du føler, jeg møder dig i øjenhøjde i trygge rammer.

Hvad er mine specialer?

Gennem min tid som behandler har jeg fået erfaring med en bred vifte af patienter – både babyer, unge og ældre, akutte skader, kroniske smertepatienter og hverdagsmotionisten såvel som elitesportsudøveren. Jeg har tillagt mig erfaring med behandling af hele kroppen, hvilket jeg også ser som en stor vigtighed, i og med at jeg som osteopat arbejder med sammenhænge i hele kroppen og alle dens systemer.

Jeg har en øget interesse inden for behandling af migræne og hovedpine, tinnitus, kæbe, nakke og organer/tarmsystemet samt stressrelaterede problematikker. Derudover har jeg også meget erfaring med de mere gængse problemer såsom lænde-, bækken- og skuldersmerter samt sportsskader.

Jeg laver babytjek og babybehandling, hvor jeg ofte ser babyer med forskellige udfordringer som skævt eller fladt baghoved, maveproblemer og kolik.

Om mig

Jeg valgte at uddanne mig til fysioterapeut og osteopat først og fremmest, fordi jeg elsker at hjælpe andre. Det giver mig en stor glæde at vide, at jeg gør en forskel for andre. Derudover tilfredsstilles min perfektionisme og mit problemløsergen, når jeg lærer noget nyt og oplever den positive virkning på patienter i praksis.

Jeg er for nylig flyttet tilbage til Sjælland efter nogle år med studie og efterfølgende arbejde i Aalborg. Her fandt jeg også en dejlig kæreste, som jeg tog med mig tilbage hertil. Jeg elsker at dyrke sport i min fritid med mine venner, og helst skal det være en lige kamp, da jeg trives godt med lidt konkurrence og spænding.

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online